Eventyruniverset er stiftet af Liza Bruun,
som er uddannet naturpædagog og har over 12 års erfaring i arbejdet med børn.

Fantasien har altid været en naturlig del af Liza. Allerede som barn skabte hun fortællinger og universer – længe før hun kunne skrive dem ned.
I dag er hun udgivet forfatter til dialogiske eventyrbøger for børn, og arbejder aktivt med at bringe fortælling og deltagelse ind i børns hverdag. Hun debuterer desuden snart med sin første fantasy tween-trilogi.
Liza brænder for at give børn en stemme og skabe rum, hvor deres fantasi bliver taget alvorligt.
Med Eventyruniverset tager hun ud til daginstitutioner, skoler, biblioteker og kulturelle institutioner, hvor hun afholder workshops for både børn og fagpersoner.
Her deler hun sine metoder og skaber oplevelser, hvor børn ikke bare lytter til historier – men er med til at skabe dem.

HVAD SIGER ANDRE, NÅR EVENTYRUNIVERSET HAR VÆRET PÅ BESØG?

Ullerslev skole 0. og 2. klasse.
Eventyrdag workshop - januar 2026

"Liza og Eventyruniverset gav børnene en spændende Eventyrdag. De skabte et eventyr i fællesskab og lavede nogle skønne individuelle malerier. Efterfølgende sendte Liza et færdigt udarbejdet eventyr, så børnene kunne se, at deres ideer var blevet til en ægte fortælling. Det var en kæmpe fornøjelse."

"Liza formår at holde børnene tryllebundet under hele fortællingen. Der er 30 børn samlet og alle er med hele vejen. Børnene forstår hvad de skal og de tør kommer med deres ideer, fordi Liza skaber et trygt fællesskab for dem alle."

- Lucy, pædagog ved Ravneholm Skovbørnehave

"Liza er en fantastisk eventyr fortæller. Hun kan om nogen tryllebinde børn og voksne."

- Gerda Hansen

Fantasydage i Lyngby - september 2025

"Tak for et spændende eventyr, du er virkelig god til at holde børnenes fokus og god til at inddrage dem".

- Forælder

Børns fantasi er noget af det dyrebareste . Hos Eventyruniverset skabes unikke øjeblikke gennem børnenes fantasi, både i fællesskab et og individuelt.