Logo
Køb
Logo
Køb

Workshops for institutioner

En workshop hos eventyruniverset, foregår på den måde, at I kan bestille en af de eksisterende workshops former, eller I kan kontakte for en uforpligtende snak, hvori vi skræddersyer den workshop, som I ønsker. Det er også muligt at booke et foredrag eller teambuilding. Kontakt for mere information.

Kreativt værksted - naturens legetøj. Workshoppen indbyder til fantasien og finmotorikken. Der vil være mulighed for at lære at snitte, bygge naturfigurer, minitømmerflåder, skovvæsner, sværd, blomsterkunst, billeder og meget andet. Oftest vil der på en workshop være mulighed for at vælge to aktiviteter, alt afhængig af børnetal, børnenes fokus og normering. Børnene får deres legetøj med hjem.

Meditation og eventyrlig skovyoga: Workshoppen, byder børnene indenfor I naturens forunderlige verden. Børnene bliver introduceret i forskellige måder, at håndtere følelser på. De vil lære at bruge deres krop på den rigtige måde, alt efter om kroppen er fuld af energi eller om den er træt og har brug for ro. Derudover vil vi prøve kræfter med at efterligne forskellige planter og dyr i skoven, gennem en eventyrlig skovyoga.

I vil få en flyer med hjem, hvor de forskellige øvelser står beskrevet.

Dialogisk læsning: Workshoppen tager omkring tre timer. Den foregår et sted i nærheden af jeres institution, hvor naturen får lov til at udfolde sig og hvor I nemt kan komme til. Her vil der blive afholdt en dialogisk læsning, hvor børnene inddrages. Efterfølgende taler vi lidt om bogen og om de emner som rør sig. Oftest omhandler det naturen, da det er her vi befinder os.

Dernæst går vi op opdagelse i naturmaterialer til deres eventyrlige lerfigur, som de får lov til at lave. Det eneste krav er, at figuren repræsenterer noget om de tænker på, i forbindelse med den dialogiske læsning. Børnene får hver en lerfigur med hjem.

Er I nysgerrige og vil i vide mere, så hold jer ikke tilbage med at kontakte.

Priser for institutioner

inklusiv alt

Dialogisk læsning i naturen

Varighed ca 3 timer

Pris: 2000kr.

Meditation og eventyrlig naturyoga

Varighed ca 2 timer

Pris 1200kr.

Kreativt værksted: naturens legetøj

Varighed ca 3 timer

Pris: 2000kr.

Naturen som læringsrum

Dialogisk læsning i naturen

Dialogisk læsning er en måde at styrke barnets sprog på. Dette sker, når barnet aktivt deltager i gennemgangen af bogen. Der stilles spørgsmål omkring forside, billeder og emner. På den måde, får barnet mulighed for at reflektere over handling og emner, samt styrke sprog og kommunikative evne.

Dialogisk læsning kan både foregå 1:1 mellem en voksen og voksen, eller en voksen og en børnegruppe.

Man skal dog have i mente, at jo flere børn der er med i aktiviteten, jo mindre kommer det enkelte barn til orde.

Begge dele kan være en fordel. Det enkelte barn blive set og hørt, eller det enkelte barn indgår som en del af et fællesskab. Ved at indgå som en del af et fællesskab, oplever barnet nye måder at forstå og sætte ord på, ved at høre hvad de andre børn har at tilføje.

Når den dialogiske læsning foregår i naturen, åbner det yderligere op for sanserne og evnen til at koncentrere sig.

I naturen, er rammerne anderledes end når man sidder indenfor. Hvis der er flere børn, så sæt jer gerne i en rundkreds på jorden, så alle kan se og høre. Det er en god ide at finde et sted, hvor der ikke er for megen aktivitet af andre naturbesøgende. Evt en eng, en græsplæne, på stranden eller i skoven.

Frisk luft forbedre koncentrations-og indlæringsevnen. Når man befinder sig udenfor, forstyrre små bevægelser ikke på samme måde. De børn som kan have svært ved at sidde stille uden at forstyrre, når man er inde, vil nemmere kunne fordybe sig i naturen. At sidde og pille ved skovbunden, mens man lytter, er ikke forstyrrende for de andre børn - men kan være altafgørende for om det enkelte barn får noget ud af oplevelsen.

Tillad børnene at være nysgerrige, både på historien, men også på naturen omkring og på de emner som kommer op. Bogen er omdrejningspunktet for aktiviteten, men børnene er de vigtigste brikker. De ting børnene har at sige, er altafgørende for om de går fra aktiviteten, med en følelse af at have lært noget nyt.

Natur og udeliv

Hvad vil det sige at være i naturen?

"SKAL det være i skoven, uden toilet?" eller "SKAL man sidde på jorden og spise?".

Der er ingen SKAL og REGLER. Naturoplevelser er hvad DU gør det til. Den friske luft er der, lige så snart du træder ud af døren. Planterne og dyrene er der, i den første villavejshæk man går forbi.

Natur og udeliv, introducerer børnene for den verden der er udenfor. det kan både foregå på legepladsen og dybt inde i skoven.

Det er dig som voksen der sætter rammerne. Som voksne er vi tilbøjelige til at tænke over hvad vi selv har lyst til, hvad der skræmmer os og hvad vi i forvejen ved. Dette vil ofte være omdrejningspunktet for den aktivitet vi laver med vores børn.

Prøv at tænk på det, sådan her;

Når du går i skoven med dit barn, så lærer både du og barnet noget, uanset om du har forberedt dig eller ej. Barnet ser ikke alt det du ikke ved, men ser derimod om du er interesseret eller ej. I kan gå på opdagelse sammen. Følg dit barns interesse, og opdag at der er spændende ting på den anden side af stien, at der bor små sjove dyr under det døde bark og at man kan sidde blødt i mosset, mens man taler om alt og intet. Naturen har ingen begrænsninger og fantasien er absolut på hjemmebane.

Naturoplevelser kan være alt fra en gåtur i skoven, til at man bygger en hule og overnatter ude. Det kan være at man kaster sten i vandet på stranden, eller bygger det største sandslot man kan. Det kan være en skovtur eller en overlevelsestur.

Lad dig ikke skræmme af omfanget. Prøv om du kan se muligheder frem for begrænsninger. Både du og dit barn vil nyde godt af, at komme ud og opleve verdens største legeplads - naturen.

Naturen styrker børns mentale og fysiske sundhed.

.........

Eventyruniverset kan både findes på facebook, instagram og på mail.

CVR-nr.: 45241092 @copyright by eventyruniverset