Når alle i fællesskabet kommer en mælkebøtte i spanden med vand, så føler alle, at de er en del af fælleskabet - sådan er det også med samtalen.

Jo flere samtaler vi inddrager barnet i - jo bedre odds giver vi barnet til at kunne kommunikere og ytre sig både verbalt og nonverbalt.

Når børn lærer at tale, kommunikere og forstå at interagere i en dialogisk samtale, kræver det mere end vi går og tror.

En samtale mellem barn og voksen er ikke nødvendigvis en dialogisk samtale.

Her er et eksempel på en samtale hvor barnet får stillet et ledende spørgsmål, som begrænser samtalen:

En forælder spørger sit barn; "hvad har du lavet i dag"?

Børn i daginstitutioner og indskolingen lever i nuet og har svært ved at opsummere hele dagen på kommando. De vil måske svare "det ved jeg ikke" eller "det kan jeg ikke huske".

Børn kan godt huske, hvad de har lavet, men fordi de lige nu er et andet sted med et andet formål, er deres fokus ligeledes.

Her er et eksempel på en dialogisk samtale:

En forælder siger til sit barn; "Jeg har lyst til at fortælle dig det her om min dag....... Har du lyst til at fortælle mig noget om din"?

Her bliver barnet inviteret ind i en samtale ved, at lytte til nogle eksempler inden barnet selv svarer. Når eksemplerne er givet, vil barnet meget nemmere kunne koble dem til sin egen dag.

I en dialogisk samtale vil barnet få en følelse af, at være medskaber af samtalen og vil derfor også udvise et større engagement.